Træning i "runder" og "torvet"

Sprogundervisningens fokus er at lære dialog med turtagning.

Videoen viser en simpel ytring: "Jeg hedder ?, hvad hedder du?", men det kunne lige så godt have været mere komplekst. Princippet er det samme.

Runder:

For at få "runder" til at fungere er man nød til at få kursisterne til at sidde i hestesko med de sprogligt bedste kursister til højre og de ikke så gode til venstre og sidst. Det har den fordel, at de svage hører ytringsforløbet mange gange inden den kommer over til dem. Det er derfor helt klart en fordel at være mange på holdet, dvs. 10-12-14 eller flere. 3 dur ikke. Gentagelserne er for få. Men det må være op til en enkelte lærer at vurdere, hvad der er bedst for ham/hende? Jeg foretrækker store hold.

Hvis ikke man tager hensyn til forudsætningerne, og har kursisterne tilfældigt placeret, går runderne i stykker og falder fra hinanden.

Det er også vigtigt ikke at tolere dårlig udtale, men sørger for at få udtalen rettet med det samme, idet fejlen ellers kan blive indgroet og ikke til at slippe af med senere. Derfor må underviseren køre runden igennem mange gange, indtil vedkommende er tilfreds med resultatet.

Mange kursister, der kan lidt dansk, har en tendens til at skulle vise denne merkunnen, og derfor ændrer ytringen undervejs for at vise, at de kan en mere avanceret version. Derved skaber de forvirring og ødelægger derfor hensigten, der jo går ud på at lære kursisterne den rigtige udtale, den rigtige sætningsstruktur og den rigtige turtagning. Da må man forklare vedkommende, at han er dygtig, og det er fint, men at det skaber forvirring hos de svagere kursister. En sådan forklaring kan de fleste godt forstå og acceptere. Under torve-øvelsen kan de meget bedre udfolde sig med deres merkunnen!

Man kan udvide den simple ytring i videoen, ved bagefter at sende "Hedder x y?" i runde for at få "han/hun" inddraget, sammen med "Ja, han/hun hedder X" eller "Nej, han/hun hedder ikke ?! -  Han/hun hedder y!".

Den videre mere åbne træning foretages så med torve-øvelsen, som jeg kalder Aleksanderplatz overfor tyskere.

Torvet:

Torveøvelsen går ud på, at underviseren fra starten trækker kursisterne ud på gulvet, idet man forklarer dem, at når man går på gågaden eller på et torv, så har man jo en tendens til at møde nogen man kender og derfor falder i snak.

Jeg starter gerne øvelsen med at klappe i hænderne, hvorefter kursisterne så går rundt imellem hinanden, indtil jeg igen klapper i hænderne. Så skal de begynde at snakke med den de står i nærheden af. Efter et stykke tid, hvor de har trænet de ytringer, som de kender for nuværende, så klapper jeg igen, hvorefter de finder en ny makker.

De fleste kursister synes, det er en sjov øvelse, men får man dem ikke ud på gulvet frta første lektion, kan det være svært at få dem ud senere i forløbet.

Sommetider lægger jeg nogle billeder på gulvet eller borde rundt omkring, der signalerer et bestemt ytringsforløb. Så skal de rotere mellem disse, så de kommer alle ytringerne rundt.

I torve-øvelsen er det bare vigtigt, at de får snakket. Derfor foregår der ingen korrektur, og her har netop den gode kursist mulighed for at finde en ligesindet og derved udtrykke sin bedre sproglige formåen.